Nyt site nedbryder betalingsmure

Indhold på nettet skal forblive gratis. Sådan kunne filosofien bag et nyt site være, for folkene bag har udviklet en metode til at omgå nyhedsmediernes betalingsmure.
MediaWatch

Så snart mediehusene finder på nye måde at lokke penge ud af brugerne på, finder andre ud af, hvordan man slipper for at betale. En af de seneste tiltag er sitet BreakthePaywall, der tilbyder, at man kan downloade en applikation, som kan snyde de betalingsmure visse nyhedsmedier har rejst om deres net-indhold for bedre at kunne finansiere det. Det skriver editorsweblog.org.

Systemet virker kun på de sites, hvor mediet tillader brugeren at læse for eksempel op til tre nyheder gratis, før man skal have pungen op ad lommen.

Teknikken er, at applikationen snyder betalingssitet til at 'glemme', at man som bruger har opbrugt sin gratiskvote af nyheder.

Selvom BreakthePaywall stadig er ret ukendt og næppe truer de store mediehuse, har medierne også i Danmark vist tænder i forbindelse med andre tiltag, der truer deres indtjening på nettet.

I efteråret rasede kampen mod Aidonline, der tilbød danske brugere at udskifte annoncer på blandt andre mediesites med annoncer for hjælpeorganisationer for derigennem at støtte dem frem for de annoncører, som medierne opkrævede penge fra.

- TBH
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også