Jørn M.: JP er sidste omnibusavis

I fremtiden bliver Jyllands-Posten måske mere segmenteret end i dag. Men det bliver ikke med chefredaktør Jørn Mikkelsens gode vilje.
Tine Brødegaard Hansen

Last man standing. Sådan tænker man uvilkårligt, når Jyllands-Postens chefredaktør Jørn Mikkelsen holder fast i at stå i spidsen for en omnibusavis i en tid, hvor nicheavisernes oplag vokser, Politiken skærper profilen og ligesom Berlingske Tidende primært er en københavneravis. 

Ordet omnibus bliver udtalt så klart og tydeligt, at selv de mindre latinkyndige kan gætte, at det handler om at være en avis for alle.

"Jyllands-Posten er blevet mindre på oplag, men den er en bred avis, og det har vi ambition om at holde fast i på trods af alle medieforskernes advarsler. Jeg vil ikke garantere, at vi på længere sigt kan undgå at segmentere mere, men vi er bredere end vores to konkurrenter (Berlingske Tidende og Politiken, red.) geografisk, demografisk og socialt. Det ser vi som en fordel, for hele meningen med avisen er at være et folkeoplysende projekt," siger Jørn Mikkelsen.

Oplagsfokus alene giver depression
Selvom en gratisavis som MetroXpress er tilgængelige for alle, i hvert fald i storbyerne, og dækker nyhederne bredt, vil Jørn Mikkelsen ikke betegne gratisaviser som omnibus.

”Nej, gratisaviser er ikke omnibusaviser, netop fordi de mangler den værdipolitiske forankring. Det er rå nyheder, hvilket kan være fint nok. Men avisen mangler en sjæl og en historik, som er vigtigere end nogensinde for en avis som JP.”

Kun gratisaviserne slår Jyllands-Posten på oplag som landets største avis. Oplaget var på 116.000 eksemplarer i 2. halvår 2009 mod 178.000 i 1999. Men det handler som bekendt ikke kun om størrelsen.

"Redaktører har altid målt sig på oplag, men nu interesserer vi os i højere grad for, hvor rigtigt det parameter er i sig selv. Det er et kæmpe mentalt skridt," siger Jørn Mikkelsen.

For selvom oplaget toppede i de fede 90’ere som led i den store aviskrig mod Berlingske Tidende, er der i dag mere fokus på, om oplaget er økonomisk bæredygtigt. Papiravisen er og skal fortsat være det publicistiske lokomotiv, som trækker alle andre dele af JP-forretningen, lyder det fra Jørn Mikkelsen.  

Kvaliteten er på sit højeste
Morgenavisernes profiler er skærpet i takt med, at oplagene er strammet til, og de afledte effekter heraf er tilmed positive for printavisen.

"Vi må leve med, at aviserne skærer sig selv til, for resultatet er, at de får desto mere kritiske og loyale læsere, og den journalistiske kvalitet er bedre end nogensinde på alle morgenaviserne," siger Jørn Mikkelsen.

Hvad vil det så sige, at være en omnibusavis og er det ikke lidt passé på et mediemarked, hvor 'niche' er kodeordet?

"Vi er det mediehus, der står tilbage og agerer efter gammeldags klassiske metoder og opfattelser af, hvad meningen med journalistik er på en opdateret facon og på alle platforme ved brug af alle de teknologiske muligheder. I den forstand påtager vi os gerne at være gammeldags."

Er netavisen skraldespand?
Mens der bliver kælet for papiravisernes trykte sider, ser det anderledes ud på netaviserne. Her er det sværere at se forskel på, om man læser JP, Berlingske eller Politiken.

"Nettet har ikke samme profilering som papiravisen, men det giver heller ingen mening for netavisen er et masseprodukt, hvor mange af de printlæsere, vi har sagt farvel til er," siger Jørn Mikkelsen og tilføjer:

"I nogen tid vil vi stadig have trafik og masse som parameter på nettet, men vi arbejder på at opkvalificere journalistikken, og vi skærer mere væk i dag, som vi tillod tidligere, fordi det trak klik."

Muhammedkrisen satte skub i segmentering
Har man sagt Jyllands-Posten, må man også sige Muhammedkrisen. Jørn Mikkelsen mener ikke, at man kan undervurdere dens betydning for dagbladenes positionering i dag, men bevægelsen var i gang.

"De såkaldte medieforskere var i 90erne rejsende i budskabet om, at det ikke var til at se forskel på aviserne. Det ændrede sig med Muhammedkrisen, som var meget værdibaseret og karakteriseret ved, at de, der var pro JP eller modsat pro Politiken, blev styrket i deres opfattelser. Muhammedkrisen faldt også sammen med, at oplagstilbagegangen begyndte at tage fart. Det satte mere fokus på at definere kernelæserne," siger Jørn Mikkelsen.

Skarpt skel mellem 'views' og 'news'
Når først Muhammedkrisen er ud af sækken, vælter det med besværlige begreber som objektivitet og news versus views. Men dem er der intet hokus pokus ved for Jørn Mikkelsen. Ligesom de fleste andre chefredaktører, går han ind for en skarp adskillelse.

"Holdningerne må ikke påvirke journalistikken, og den enkelte artikel i JP er ikke værdibaseret. Kerneydelsen for os er at adskille skidt og kanel. Sådan er det ikke nødvendigvis på andre aviser, og så siger jeg ikke mere."

Krise førte avis og læsere sammen
Jørn Mikkelsen bilder sig ikke ind, at læserne ligger søvnløse af spænding over avisens næste udmelding i f.eks. 'lækagesagen' eller andre værdidebatter, der sætter ild i redaktørhjerter. Men Muhammedkrisen adskiller sig ved, at den ud over at være vigtig journalistisk for JP også var vigtig for avisens læsere.

"Selvom en debat ikke har betydning for kernelæser Jensen i Århus V., kan den sagtens være principielt vigtig. Men når det gælder Muhammedkrisen, har vi en entydig opbakning fra læserne også til vores opdaterede linje, hvor vi er mindre demonstrative og ikke trykker tegningen igen og igen med det forudsigelige resultat, at debatten omgående bliver en fornyet skyttegravskrig med gamle fronter," siger Jørn Mikkelsen.

Jyllands-Postens slogan er 'Danmarks internationale avis'. Alligevel har netop JP trampet mest på følelserne hos blandt andre muslimer i ind- og udland. Ifølge tidligere rektor for Journalisthøjskolen og forfatter Kim Minke, er Politikens linje i sagen bedre i tråd med internationale strømninger, hvor man har en mere "dialogorienteret tilgang til sameksistensen med de muslimske delsamfund".

Jørn Mikkelsen kunne ikke være mere uenig.

"Kim Minke har ikke ret. Alle de store internationale aviser som New York Times, Washington Post og Frankfurter Allgemeine laver da ikke et Irakcenter (som Politiken, red.). De rapporterer på et højt niveau, og de er om nogen klassiske medier. Præmissen for Kim Minkes kritik er, at Muhammedkrisen var et andedamsprojekt på bonderøvsniveau, men der har han helt købt vore kritikeres udgangspunkt, synes jeg. Vi mener det stik modsatte. Muhammedprojektet havde internationalt udsyn og satte ytringsfriheden til debat herhjemme og i hele verden. I dag er der kommet en stemme til arabiske dissidenter. Så jeg synes, at vi (på JP, red.) har fået ret.

Hård omstilling til tabloid
Når Jørn Mikkelsen skal pege på en af de vigtigste ændringer for Jyllands-Posten i den senere tid, er det omlægningen til tabloid i 2008.

"Det var en større mundfuld, end vi havde regnet med at gå i tabloid. Ud over at vi skulle skrive anderledes, var omlægningen del af en større strukturændring. Nu har avisen længe været oppe i gear igen, og vi har fundet vores model for avisen, som vi grundlæggende er meget tilfredse med."

Et af de områder, der vækker glæde, er, at JP tiltrækker flere kvinder, særligt til forbrugersektionen Puls.

"Puls bidrager til, at vi har fået fat i flere kvindelige læsere, som vi erkendte, at vi skulle have, selvom vi stadig boner meget ud på tunge områder som erhverv, udland og politik."

Det kan godt være, at der bliver færre læsere, men dem der er tilbage har aldrig været mere kritiske og engagerede i avisen og samfundet, lyder Jørn Mikkelsens afskedssalut.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også