Kamber erkender P4-problem

P4 har ikke været tydelig nok med varedeklarationen for et musikprogram, som flere lyttere har troet var live.
MediaWatch

Radioprogrammet 'P4 Aften' har mødt kritik fra flere politikere, fordi lytterne der indsender musikønsker på sms tror, at programmet sendes live. Men 'P4 Aften' er forproduceret, og det får DR's mediedirektør Mikael Kamber til at kræve bedre varedeklaration for programmet.

"Det er efter min mening helt ok at sende forproducerede programmer. Det er et grundvilkår for både radio og tv - ikke kun i DR, men i stort set samtlige danske og internationale medier. Det ødelægger jo ikke lytter- eller seeroplevelsen, at et program for eksempel er optaget tidligere på dagen. Men DR bør bestemt ikke foregøgle lytterne, at de kan sende sms-ønsker ind til et live-program, når dette ikke er tilfældet. Det er ikke i orden, og det beklager vi," siger han i en pressemeddelelse.

Senest er en tydeligere varedeklaration på DR1-programmet 'Sporløs' også blevet vedtaget.

- TBH 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også