DR styrker distrikterne

DR's regioner skal flyde over af nyhedshistorier i den kommende tid, hvor DR ansætter flere journalister.
MediaWatch

DR's forskellige medier fra P4 til TV Avisen og dr.dk skal have flere nyheder fra regionerne.

Det fremgår af et jobopslag, hvor DR søger "nyhedshunde" på grund af en ekstraordinær satsning på nyheder fra hele landet.

10 til 12 journalistvikarer skal sætte skub i indsatsen, der især retter sig mod bimediale nyhedsreportere men også værter, vognreportere og videojournalister.

DR's regionale dækning har mødt kritik fra blandt andre Venstres medieordfører Ellen Trane Nørby, der mener, at DR forsømmer nyhedshistorierne uden for København. Hun har tidligere forslået, at DR's og TV 2's regioner lægges sammen i et fælles selskab.

DR har også lagt vægt på en styrkelse af den regionale dækning som et vigtigt fokusområde i husets mediepolitiske oplæg.

- TBH 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også