CNN: Facebook er største konkurrent

Tv-stationen CNN frygter sociale netværk som Facebook mere end konkurrenter på området for tv-nyheder som Fox.
MediaWatch

CNN's topchef Jon Klein er mere bekymret for konkurrencen fra sociale netværk end fra andre tv-stationer.

"Vi ønsker at være den kilde, man stoler mest på. Men på Facebook er folk afhængige af deres venner som nyhedskilder. Jeg er mere bekymret for de 500 millioner mennesker på Facebook end de to millioner på Fox," sagde Jon Klein på konferencen Bloomberg BusinessWeek ifølge guardian.co.uk.

CNN har netop haft sit mest indbringende år, men Fox, der står for en udpræget republikansk-vinklet nyhedsdækning, står også stærkt. Ifølge CNN-chefen har CNN dog stadig ti procent flere seere end Fox News, selvom seerne bliver længere tid på Fox end på CNN.

- TBH 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også