Infopaq køber Cisions tyske selskaber

Infopaq er blandt de fem største leverandører af medieovervågning og medieanalyse på verdensplan efter købet af Cisions tyske selskaber.
MediaWatch

Infopaq, der overvåger og analyserer medier, lægger sig ud med opkøbet af Cisions tyske selskaber. De havde i 2009 ca. 240 medarbejdere og en omsætning på ca. 18 mio. euro.

"Infopaqs strategi er klar. Vi ønsker at blive en global serviceleverandør og et førende brand indenfor kommunikation og media research. Vi planlægger at øge både omsætning og markedsandele for den tyske virksomhed og gøre den profitabel," siger Infopaq Internationals adm. direktør Jacob Meibom.

Opkøbet får Infopaq i top fem over de største selskaber inden for medieovervågning på verdensplan.

Målet er at bruge det tyske marked til at skabe yderligere vækst.

Om Infopaq
Infopaq er en global, europæisk baseret virksomhed indenfor medier, publicitet, analyse og rådgivning. Infopaq har ca. 6.500 kunder og mere end 500 medarbejdere i Danmark, Estland, Finland, Norge, Sverige og Tyskland.

- TBH


 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også