Det kommer ikke til at betyde hverken fra eller til, at Danmark har fået en ny kulturminister i Per Stig Møller, hvis man er ugeblads- og magasinudgiver. Det mener Erik Aller, overdirektør og bestyrelsesmedlem i Carl Allers Etablissement (CAE), der er moderselskabet for Aller-selskaberne i Danmark, Sverige, Norge og Finland. CAE kom ud af 2009 med et resultat efter skat på fem mio. kr.

"Politikerne interesserer sig ikke for ugebladsbranchen. Ellen Trane Nørby udtalte på 'New Media Days' konferencen i København, at hun, i forbindelse med det kommende medieforlig, havde talt med alle interessenter. Hun havde ikke talt med os (Aller, red.). Den holdning ændres ikke ved, at Per Stig Møller overtager efter Carina Christensen, for vi har ikke den samme politiske adgang og indflydelse som de statsejede og statsstøttede medier," siger Erik Aller.

Ideologien ryger når det gælder medier
I sidste uge udtrykte flere medieledere stor glæde over valget af Per Stig Møller. Men set med magasinudgivernes øjne er løbet op til mediestøtteforhandlingerne stort set kørt uanset ministeren for enden af bordet. Deres hovedanke er nemlig, at dagbladenes nulmoms af bladsalget skævvrider konkurrencen for ugeblade og magasiner, der betaler fuld moms, men i stigende grad ser deres stof optræde i dagbladene. Og nulmomsen bliver der ikke pillet ved.

Alligevel bragte selvsamme Ellen Trane Nørby spørgsmålet op om, hvorvidt alle de medier, der i dag får støtte, også leverer indhold, der berettiger til det i forbindelse med Venstres medieudspil. Hun påpegede, at det kunne være svært at se forskel på Ekstra Bladet og Se og Hør og dermed på, hvorfor Ekstra Bladet skulle have støtte.

”Tanken er selvfølgelig helt rigtig, og det gælder også for forbrugerstof, biler rejser osv., hvor forskellen imellem magasiner/ugeblade og aviser er lille, men jeg har været længe nok i branchen til at vide, at selv liberale regeringer glemmer deres ideologi, når det kommer til mediepolitik. Den samme problemstilling gælder TV 2," siger Erik Aller.

TV 2 åd sig ind på Allers annoncer
Aller Media har et særligt horn i siden på statsejede TV 2, fordi tv-stationen har gjort et stort indhug i ugebladenes annoncer. I årevis har Aller Media haft store overskud, men fik i 2009 et mindre underskud på 5,6 mio. kr. efter skat.

"Før TV 2 kom 60 procent af Allers annonceomsætning i Danmark fra Familie Journal, efter TV 2 forsvandt denne omsætning stort set. TV 2 befinder sig kommercielt set ikke på tv-markedet, men på markedet for landsdækkende reklamer, fordi det er her, de får størstedelen af deres kommercielle indtægter. I gamle dage kunne man tale om forskellige markeder, i dag er der tale om forskellige segmenter. Selvom medierne skulle have forskellige købere, så har de ofte efter de samme annoncører, det hører med til billedet, når man taler om konkurrenceforvridning," siger Erik Aller.

Trods TV 2's landsdækkende fordel, der nu er udfordret af det digitale sendenet, får tv-stationen ikke mediestøtte - bortset fra den hjælp de licensstøttede regionalprogrammers del af sendefladen udgør.

Dagbladsstøtte skal øremærkes
Når det gælder dagbladene står de, trods mere underholdningsstof, ifølge Anker Brink Lunds 'Nyhedsuge-undersøgelse' for hovedparten af nyhedsproduktionen. Selvom mediestøtten givetvis medvirker til, at det kan lade sig gøre, har dagbladene opbygget professionelle og stærke nyhedsorganisationer.

Er det ikke i orden, at de bliver støttet, fordi deres rolle for demokratiet er så vigtig?

"Jeg har intet imod støtte til, hvad man kan betegne som 'nyheder som er med til at skabe den offentlige debat'. Det er en forudsætning for et demokrati, og det er klart, at det kræver flere medier for at få den nødvendige alsidighed, man kan således ikke nøjes med statens medier. Der er dog stor forskel på at støtte den type nyheder og på at støtte mediehuse ukritisk," siger Erik Aller.

Han mener, at dagbladenes støtte i form af nulmoms og distributionsstøtte skal være øremærket og ligger under værdien af omkostningerne. For distributionsstøtten gælder dog også, at den maksimalt kan udgøre 85 procent af dagbladets samlede udgifter til distribution. Ledere på de landsdækkende og lokale dagblade har flere gange slået fast, at støtten langt fra står mål med deres udgifter. Men der kan stadig tjenes penge på nyheder, påpeger Erik Aller:

"'Nyheder som er med til at skabe den offentlige debat' har også en kommerciel værdi. Det kan godt være, at den kommercielle værdi ikke svarer til omkostningerne, men den er der."