DJ: Per Stig skal kæmpe for mangfoldighed

Den nye kulturminister Per Stig Møller vil styrke dansk public service, lyder vurderingen fra Journalistforbundets formand Mogens Blicher Bjerregård.
Tine Brødegaard Hansen

I går bød flere medieledere den nye kulturminister Per Stig Møller velkommen. Også i i Dansk Journalistforbund er formand Mogens Blicher Bjerregård positivt indstillet, men forventningerne til ministeren er mange forud for de kommende medieforhandlinger.

"Jeg forventer, at den nye kulturminister vil arbejde for at sikre en fortsat stærk public service i Danmark, herunder både et styrket DR og styrket TV 2, når medieforhandlingerne engang falder på plads. Jeg forventer også, at ministeren vil arbejde for, at vi får mediestøtteordninger, der sikrer en mangfoldighed af medier, så både bladhusene, fag- og organisationsbladene og de nye netmedier bliver solide spillere i medielandskabet," siger Mogens Blicher Bjerregård.

Hvad bør Per Stig Møller først kaste sig over inden for medieområdet?

"Han skal arbejde for en samlet mediepolitik, der bygger på kulturpolitiske og demokratiske grundpiller."

Nogle medielederen nævner, at Per Stig Møllers forståelse for de digitale mediers situation måske ikke er lige så høj som for de ældre medier. Hvordan forholder du dig til det?

"Jeg har stor tillid til, at Per Stig Møller kan se sammenhængen i mediepolitikken, og jeg er overbevist om, at han udmærket er klar over betydningen af de digitale medier."

Hvilke styrker og svagheder synes du, at Per Stig Møller har på sin nye ministerpost?

"En af hans afgørende styrker er et grundlægende stærkt kulturelt udgangspunkt."

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også