Zobel overvejer at sagsøge medier

Kokaindømte Rigmor Zobel, der indtil for nylig har været beskyttet af navneforbud, vil muligvis trække flere medier i retten.
MediaWatch

Flere medier er blevet kritiseret af Rigmor Zobels advokat Jørgen Lange under kokain-sagen mod hende.

Mens sagen stod på, var hun beskyttet af navneforbud, men medierne gik alligevel alt for tæt på i deres forsøg på at identificere hende, mener han. Det kan føre til sager mod medierne.

"Vi mener, at der har været åbenlyse overtrædelser af navneforbuddet, men vi skal nu drøfte, hvordan vi vil tackle det spørgsmål," siger Jørgen Lange til Ritzau ifølge borsen.dk.

Fantasifulde betegnelser som 'Jetsetkvinden' og 'Snedronningen' har været mediernes vej rundt om navneforbuddet, der er blevet kritiseret af flere medier, fordi de mente, at Rigmor Zobels identitet allerede var kendt af mange læsere og brugere.

- TBH

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også