DR venter på politikerne og embedsmændene

DR afventer øget mangfoldighed på DAB, og ser frem til, at mange kommercielle radioer kommer på DAB. Til glæde for branchen og lyttere.
Per Fanefjord Laursen

Radio ABC-direktør Ole Søndergaard undrer sig over, at det per automatik er DR, der skal udfylde pladsen på DAB frem til 1. juli eller længere.

DR leverer ikke nødvendigvis den endegyldige optimale mangfoldighed, skiver han i debatindlæg, og tilbyder at stille sin søsterkanal 'RadioAlfa' tilrådighed på en midlertidig sendetilladelse.

DR's digitale radiochef Ole Mølgaard er ikke uenig.

Afventer politisk handling
"Det er ikke DR's specielle ønske at skulle supplere DAB platformen med radioer, men det er vi blevet bedt om," siger han.

Han ser frem til, at de vidtgående politiske beslutninger om DAB, der blev truffet i sommer, nu også udmøntes af embedsmændene til et skønhedsudbud af al DAB kapaciteten i mux 2. Det handler om ca. otte landsdækkende radiokanaler. NovaFM har allerede plads, ligesom den kommende FM6-indehaveren også er tildelt plads.

"Vi afventer situationen. Vi ser meget gerne, at de kommercielle radioer kommer på DAB snarest muligt til glæde for branchen og lytterne," siger han, og opfordrer Ole Søndergaard til at samle sine kollegaer i den kommercielle sektor om et engagement i DAB.

Digital baglås
Det mediepolitiske flertal med kulturministeren i spidsen traf en lang række beslutninger om radiomediet i juni 2009. Men trods et stort digitalt engagement fra Carina Christensen, er der ikke hørt meget til sagen siden - bortset fra udbuddet af FM6 koncessionen, der menes at være på skinner.

I dag ligner det store forlig mere en hensigtserklæring. Forventningen er nu, at DAB-udbuddet til private radioer, der især hæmmes af høje musikafgifter og distributionsomkostninger, trækkes ind i de store mediepolitiske forhandlinger, der skal i gang i uge ti.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også