Lækagesag: DR i ny kovending

DR vil alligevel bringe indslaget, der letter presset på pressechef Jacob Winther i sagen om en påstået læk i Forsvarsministeriet.

DR vil i dag alligevel bringe historien om, at dokumentarfilminstruktøren Christoffer Guldbrandsens påståede beviser i den såkaldte lækagesag ikke eksisterer. Det skriver politiken.dk.

I aftes besluttede DR Nyheder ellers at droppe indslaget kort før 21 Søndag gik i luften - og kort efter 21 Søndag havde annonceret indslaget i en pressemeddelelse til Ritzau.

"Vi skulle være sikre på nogle ting i den sag. Det var der usikkerhed om i går, men det er der ikke længere, og derfor offentliggør vi historien," siger direktør i DR Nyheder Ulrik Haagerup til politiken.dk.

DR har angiveligt fra en fortrolig kilde, der har hørt Christoffer Guldbrandsens optagelse, at Jacob Winther slet ikke optræder på lydoptagelsen og dermed ikke belaster pressechefen.

Angiveligt var det en lækage i Forsvarssministeriet, der i 2007 gav TV 2 mulighed for at bringe historien om danske jægersoldaters hemmelige mission i Irak, før folketingets udenrigspolitiske nævn vidste besked.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også