DR vil løse imageproblem

Licensbetalerne holder af DR's kanaler og programmer, men DR's image som institution - en kolos i Ørestaden - er mindre populært.
Per Fanefjord Laursen

Generelt har DR rigeligt med succeshistorier at vælge imellem. Den største opgave for den nye robuste kommunikations- og markedsføringfunktion, som DR har fået med den store organisationsomlægning, er at sortere i de budskaber, der glider videre til licensbetalere og andre interessenter.

"Der er utallige programnyheder og historier om programindholdet i DR's mange sendeflader, og vores opgave er at synliggøre for dem for licensbetalerne ," siger Thomas Hertz, der nu er chef for både kommunikation og markedsføring, efter Henriette Rald forlod posten som kommunikationschef til fordel for en stilling som direktør i djøf.

Image-problem med DR
Ikke desto mindre har DR et problem med 'master-brandet' DR - d.v.s. den store offentlige institution med et dyrt palads i Ørestaden. Den er langt fra elsket og ønsket af alle licensbetalere.

Det ømme punkt kan et bevidst samarbejde med DR's kommunikation og programmer medvirke til at afhjælpe, forventer Thomas Hertz.

DR's programmer er elsket af mange, og troværdigheden er høj. Nyhedsprogrammer som Orientering, Radioavisen og Deadline topper listen, når det kommer til danskernes vurdering af nyhedsmediernes troværdighed.

"Men vores årlige brand-undersøgelser viser et image-misforhold mellem master-brandet DR som institution og vore kanaler og programmer - paradoksalt nok holder seerne, lytterne og brugerne langt mere af det, de ser og lytter til, end af DR som organisation. Det er i DR's interesse at rette op på det. Derfor er et af de bredere succeskriterier, jeg har for 2010 og frem, at vores kommunikation og markedsføring skal løfte borgernes fornemmelse af DR's brand," siger han og nævner som eksempel, at kanalbrands som DR2, P3 og P4 i høj grad værdsættes af borgerne.

Borgernes samlede indtryk
"Borgernes indtryk af DR er en kombination af alle de indtryk, de får af os - i programfladerne, i pressen, fra markedsføringen og af enkelte radio- og tv-kanalers brands. Med en let skærpet koordination mellem programmerne, kommunikationen og programomtalen  - presse og markedsføring - og dermed en tæt sammenhæng mellem, hvad DR sender, og det DR siger, tror jeg vi kan afhjælpe misforholdet," siger han.

Hvis visse politikere og talsmænd i det private erhvervsliv deler andre borgeres negative opfattelse af institutionen DR - men i øvrigt elsker programmerne - kan en justering af misforholdet også lempe det lidt anstrengte forhold, der har udviklet sig mellem DR på den en side og regeringen, Dansk Folkeparti og flere private interessenter på den anden side.

Værdi for licensbetaleren
Den mere dagligsdags fokus for Thomas Hertz' stab er at fortælle borgerne om den kvalitet og det public service indhold, DR tilbyder. Det skal vise danskerne at de får noget for licensen -  vinde licensbetalernes 'hearts and minds' - og samtidig sikre at DR lever op til sine interne share- og dækningmål, som man holder for sig selv.

"Vores primære opgave bliver at gøre licensbetalerne opmærksomme på, hvad DR kan for dem. På den værdi de får for deres licenspenge, på kvaliteten de får, på mangfoldigheden de kan vælge imellem, men også på de tilfælde, hvor de samles til store seerfællesskaber med mange andre," siger Thomas Hertz.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også