TV 2 Film udvider Oscar-dækning

TV 2 Film opgraderer sin tv-dækning af Oscar-natten, som i år guides af Hans Pilgaard, efter flere danske Oscar-nomineringer.
Per Fanefjord Laursen

Den filminteresserede tv-vært,  Hans Pilgaard, bliver vært for årets Oscar-show på TV 2.

Natten mellem den 7. og den 8. marts skal han guide de danske seere gennem Oscar-showet fra Hollywood.

Det sker på TV 2 Film.

Der er nomineringer til Danmark for Lone Scherfigs 'An Education' og dokumentarfilmen 'Burma VJ', og så har Tivi Magnusson gjort det igen med nomineringen af kortfilmen 'The New Tenants' instrueret af Joachim Back.

Den danske tv-dækning af Oscar-showet bliver i år sendt direkte fra et arrangement i København i biografen Imperial, oplyser TV 2.

Ifølge TV 2 vil Hans Pilgaard få besøg af både modeeksperter og tidligere Oscar-vindere, når Oscar-showet går i luften.

Som noget nyt bliver showet sendt i HD-kvalitet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også