Dobbelt så mange til TV3's kendismiddage

TV3's version af middag med de kendte har klart mere seertække end SBS TVs bud, viser første uges konfronterende tv-krig.
Per Fanefjord Laursen

Efter én uge eller fire dage er vinderen af første runde i en usædvanlig tv-konfrontation fundet.

Slagsmålet står mellem TV3 og SBS' Kanal 5, der sender middagsprogrammer med kendte.

TV3's 'Til middag hos..' tiltrak i gennemsnit 166.000 seere over de fire dage, mens Kanal 5s '4 stjerners middag' fik 78.000.

Torsdag aften var styrkeforholdet 188.000 seere på TV3 kontra 72.000 på Kanal 5.

Channel Four oplæg
TV3 og Kanal 5 har hele ugen sendt nærmest ens programformater, inspireret af en Channel Four idé, i samme timeslot kl. 19-20.00.

Det skal tilføjes, at Kanal 5 kun kan modtages i 67 procent af husstandene, mens TV3 har en penetration på 73 procent. TV3 har i flere år etableret sig solidt i timeslottet kl 19.00 med egenproduktioner, senest flere år med serien '2900 Happiness'.

Krigen står på mange uger endnu. TV3 har produceret programmer til mindst ni ugers tv-dyst.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også