Ny 'Deadline' mandag

Den ventede relancering af DR2's 'Deadline' skal styrke udsendelsen som alternativ til de strømlinede nyheder.
Per Fanefjord Laursen

Den tidlige og sene Deadline-udsendelse moderniseres med ny form og nye elementer på mandag.

I Deadline kl 17.00 går med værterne Anja Bo og Jesper Larsen - med publikum i studiet - i dybden med nyheder og baggrund indenfor tre områder: Politik, sundhed og kultur.
Hver onsdag er der toppolitikere i studiet, som er klar til at svare på seernes spørgsmål. Ugentligt kan seerne via blandt andet webcam stille spørgsmål til de folkevalgte politikere, skriver DR i en pressemeddelelse.

Introducerer ugetemaer
Deadline 22.30 fokuserer på analyse, debat og kritik af ’magten’, altså beslutninger og beslutningstagere inden for økonomi og politik. Det sker blandt andet gennem fire nye ugentlige tiltag. Talknuserne’ ’Propagandisterne’ ’Deadline Undersøger’ og Ugens værste’

”Det har været bydende nødvendigt at nytænke Deadline. Deadline er en del af DR2's kerne. Deadline var en normbrydende nyskabelse, da programmet blev sat i verden den 5. februar 1998. I dag - et par dage inden Deadline fylder 12 - er målet, at Deadline igen skal sætte nye journalistiske standarder,” siger DR2's kanalchef Arne Notkin.

Ikke letfordøjelig
Ny chef for Deadline, Mette Hybel, glæder sig til relanceringen, som skal styrke Deadlines position og skrantende seertal.

”Med relanceringen af Deadline ønsker DR2 at cementere Deadlines position i tv-nyhedsbilledet som det reelle og markante alternativ til mere strømlinede nyhedsudsendelser. På Deadline behøver vi ikke løbe efter de letfordøjelige nyheder, men koncentrerer os om at gå i dybden med det perspektivrige og det samfundsrelevante. Med de nye programmer lægger vi os endnu mere i selen for at være velresearchede og velredigerede,” siger Mette Hybel.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også