I februar åbner musik- og comedyteateret 'Bremen', der i efteråret dannede ramme for 'Live fra Bremen' og talkshowet 'Aloha'.
Bag initiativet er Casper Christensen, Frank Hvam, Simon Kvamm, Niels Hausgaard, Frank Panduro, Hans Hansen (bl.a. tidligere direktør for Århus Musikhus), musikproducenten Jesper Bay og Henrik Daldorph, direktør for Sony Music.
”København mangler et sted, hvor et siddende publikum kan få store oplevelser i en afslappet atmosfære. Med ordentlig lyd og godt udsyn. En scene med sjæl - og ikke bare et anonymt konferencecenter forklædt som teater for en aften”, siger de otte mænd bag initiativet i en pressemeddelelse.
Den daglige ledelse vil blive varetaget af Bremens nytiltrådte direktør, Kristoffer Carr-Saunders (30), der tidligere bla. har startet ”Fabriken” i Århus (2005-2007), er uddannet Kaospilot.
- TBH