Strejke på Le Monde

Der var ingen Le Monde til franskmændene i går - planerne om at sælge avisens trykkeri fik trykkerimedarbejderne til at nedlægge arbejdet.

Den hæderkronede franske avis  Le Monde udkom ikke i går på grund af en strejke blandt trykkerimedarbejderne på avisen, skriver Times Online.

Omkring 100 medarbejdere på Le Mondes trykkeri lidt uden for Paris nedlagde arbejdet, efter ledelsen havde offentliggjort planer om at sælge trykkeriet, der beskæftiger 270 medarbejdere.

Det er tredje gang avisen ikke udkommer i avisens historie på grund af strejke - sidste gang i april 2008, hvor avisen bebudede nedlæggelse af 130 jobs.

Le Monde er ejet af Groupe Le Monde og udkommer på hverdage i lidt mere end 300.000 eksemplarer.

- LR

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også