Bonnier klar til e-læser revolution

Når e-læsere bliver allemandseje, er Bonnier klar til at udnytte potentialet med et 'Mag+'-koncept, siger Sara Öhrvall fra Bonniers udviklingsafdeling.
Tine Brødegaard Hansen

"Se Bonniers vision for den digitale fremtid".

Med den opfordring til at se videoen om Bonnier-konceptet Mag+, giver det verdensomspændende selskab sit bud på, hvordan traditionelt magasinindhold overlever overgangen til e-læsere.

Konceptet minder om at se billeder på en iPhone, hvor man ikke bladrer, som i e-magasiner. Derudover kan man springe rundt i indholdet, der er designet til en trykbar skærm, hvor indholdet er søgbart og kan deles, diskuteres, bogmærkes osv.

Udviklingsafdeling i USA
I San Francisco, USA, arbejder Bonniers udviklingsafdeling på at være klar til e-læserne.

"Vi vil være tidligt ude på markedet for digitale magasiner for at lære og at være forberedte, når e-læserne virkelig når volumen og massemarkedet," siger Sara Öhrvall, senior vicedirektør i Bonniers udviklingsafdeling, der blandt andet arbejder med digitale udgaver af Bonniers talrige magasiner, der udkommer i over 20 lande.

"Ny teknologi leder ofte til virkelige forandringer i kundeadfærden, og at det kan gå bemærkelsesværdigt hurtigt, bare se på lanceringen af iPhone. Vi har et stort antal loyale læsere af mange magasintitler på flere markeder og har derfor en unik mulighed for at nærme os de målgrupper med et nyt attraktivt digitalt produkt."

Hvorfor efterligner jeres koncept magasinoplevelsen digitalt frem for at anvende indholdet på helt nye måder?

"Magasinet er et uhørt elsket produkt, derfor er det indlysende at bevare det forbrugerne sætter pris på; nydelse, tid til sig selv og engagement, når vi flytter os en digital verden. Men vi genskaber oplevelsen og ikke printproduktets præcise udforming."

Gennembrud i 2011
Amazon, Sony, Plastic Logic er bare nogle af de selskaber som lancerer e-læsere, der genskaber og udvider læseoplevelsen fra papirudgaverne af f.eks. aviser og magasiner via en smal skærm med høj opløsning og 'elektronisk blæk'. 2010 kan blive året hvor teknologien for alvor vinder indpas, mener blandt andre amerikanske pcworld.com.

Sara Örhvall regner først med at gennembruddet for e-læserne sker i 2011, men udviklingen vil tage fart i 2010. Kravet er en e-reader i farver og med trykbar skærm, hvis Bonniers vision skal kunne realiseres, og selskabet har ingen planer om selv at gå ind i selve produktudviklingen.

"Vi er kyndige inden for 'the art of storytelling', og vi kan gøre en forskel ved at pakketere et digitalt medieprodukt med et attraktivt indhold," siger Sara Örhvall.

Hvorfor har i fravalgt video i jeres Mag+ koncept, det er jo en stor del af e-magasiner på nettet?

"Vi vil ikke lave en tv-oplevelse men en magasinoplevelse. Der kan forekomme video, men så skal det være motiveret af et stort udbytte for forbrugeren ikke bare fordi, det er teknisk muligt. Vi tror på en afslappet læseoplevelse ikke højlydt, bevægeligt flimmer."

Når det gælder prisen for indholdet, siger Sara Örhvall blot, at den skal være "mindst lige så attraktiv som for printproduktet", både når det gælder læseren og annoncøren.

Se flere billeder af Mag+ projektet på Flickr.

Læs og se video samt kommentarer til projektet her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også