Bonnier-chef: Ekstremt år

2009 slog alle negative forventninger, skriver Jonas Bonnier til koncernens medarbejdere.
MediaWatch

Forventningerne til 2009 var ringe, og det gik endnu værre, skriver Bonniers svenske koncernchef, Jonas Bonnier, ifølge resume.se.

”Den annoncekrise for papirmedier, som vi allerede så begyndelsen af i slutningen af 2008, blev ikke bare dybere og værre; den kom til at fortsætte længere, end vi havde frygtet,” skriver han i et brev til koncernens medarbejdere.

Selvom Jonas Bonnier beskriver 2009, som ”mere ekstremt, end mange af os havde anet,” har der også været lyspunkter for Bonnier i år. Spillefilmsafdelingen SF Bio og selskabets bogudgivelsesvirksomhed har begge haft et af de bedste år nogensinde, og Jonas Bonnier fremhæver da også Bonniers mange aktiviteter som en strategi, der også skal satses på fremover.

- TGF

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også