MTG-selskaber taber værdi

MTG's tv-aktiviteter i Bulgarien koster dyrt i år. De er den primære årsag til, at medieselskabet afskriver ca. 2,4 mia. kr.
MediaWatch

MTG, der blandt andre ejer Viasat-kanalerne TV3 og TV3+, noterer sig et tab på 2,4 mia. danske kroner. Det skydles primært tv-aktiviteterne i Bulgarien, hvor annoncemarkedet er hårdt ramt, skriver MTG i en pressemeddelelse.

I 2008 opkøbte MTG bulgarske Nova Televizia for 620 mio. euro.

Engangsafskrivningen bliver inkluderet i MTG's resultater for fjerde kvartal og for hele året.

MTG må samtidig notere et tab i værdien af aktiviteter i Slovenien, de Baltiske lande og engangsudgifter til det sociale netværk Playahead på ca. 149 mio. kr.

Ifølge adm. direktør for MTG, Hans-Holger Albrecht, svækker afskrivningerne ikek MTG's finansielle styrke. De skal ses i lyset af den skarpe forværring af det økonomiske og finansielle klima i løbet af året, siger han i pressemeddelelsen.

MTG's resultat får også følger for den medarbejderbonus på en halv månedsløb, som visse ansatte var stillet i udsigt, hvis MTG nåede et godt resultat i andet halvår 2009. Den kommer ikke til udbetaling.

Se regnskabet her.

- TBH
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også