DR får overskud i 2010

DR's økonomi kommer igen i balance i 2010 efter budgetskreddet for DR Byen i 2007. Det sker et år tidligere end beregnet.
MediaWatch

DR regner med et overskud på 11 mio. kr. i 2010. Det fremgår af budgettet for 2010, der blev vedtaget af bestyrelsen onsdag, skriver DR i en pressemeddelelse.

”I 2010 får DR igen sorte tal på bundlinjen. Det betyder, at vi når målet fra den økonomiske handlingsplan fra 2007, og at vi har sikret balance i DR's økonomi forud for den kommende medieaftale,” siger DR's økonomidirektør David Hellemann.

Det er første gang siden budgetoverskridelsen i forbindelse med byggeriet af DR Byen i 2007, at DR regner med et positivt resultat på bundlinjen.

Årsagerne til at der er kommet orden i DR's pengesager er ifølge pressemeddelelsen en stram økonomistyring med blandt andet nul-tolerance over for budgetoverskridelser og en generel omkostningsreduktion. Da den økonomiske handlingsplan blev sat i værk i 2008, var målet en positiv bundlinje i 2011, men det realiseres i stedet med udgangen af 2010.

Det samlede budget for næste år er på 3.786 mio. kr., hvoraf 2.518 mio. kr. går til programudgifter. Det svarer til 67 procent, oplyser DR.

Se diagrammet for fordelingen af DR's udgifter her.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også