MediaWards: Årets medie-buzzword

Flere slagord prægede 2009 - men hvilket buzzword var det mest markante i mediebranchen?

OG DE NOMINEREDE ER:

"Analogt sluk"
1. november var skæringsdag for det analoge tv-signal - Danmark blev digitaliseret, og det fyldte en del i spalterne og i medievirksomhederne i 2009.

"Dramady"
Dramady-genren fik sit gennembrud i 2009, hvor både TV 2 og DR prøvede kræfter med formatet - med bl.a. 'Lærkevej', og 'Manden med de gyldne ører'.

"E-reader"
Spillet om platformen for fremtidens elektroniske avis prægede også 2009. Amazons Kindle kom på markedet og andre, heriblandt Apple, meldte sig ind i kampen om at udvikle den bedste e-reader.  

"Hyperlokal"
I 2009 brød en ny "aviskrig" ud - kampen om det hyperlokale marked blev skudt i gang med lanceringerne af Berlingskes 'dinby.dk', Søndagsavisens 'lokalia.dk' og Topdanmarks lokus.dk.

"Klimadækning"
Der blev for alvor sat fokus på det nye stofområde 'klima' på landets redaktioner i 2009 - som optakt til dækningen af Cop15 og klimaproblematikken i det hele taget.

"Mediestøtte"
Debatten om fremtidens mediestøtte-arkitektur blev skudt i gang i år, hvor professor Anker Brink Lund, CBS, fremlagde medieudredningen som udgangspunt for de politiske forhandlinger, der går i gang i det nye år.

"Mikrobetaling"
2009 blev året, hvor mediehusene nationalt og internationalt blev enige om, at online nyheder og journalistik ikke kan fortsætte med at være gratis. Mikrobetaling er en af de løsninger, der blev diskuteret mest i 2009.

"Web-tv"
Satsningen på web-tv fyldte i 2009 i jagten på det kommercielle gennembrud. Eb.dk's web-tv meldte om et lille af slagsen i oktober - ikke mindst for de små indledende reklamefilm, såkaldte pre-rolls.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også