Her er årtiets bedste tv-reklamer

Vinderen er aldrig blevet vist på tv.
Sten Løck

Amerikanske Adweek har taget den fornuftige kasket på i udarbejdelsen af en top-ti for de bedste reklamer i det nye århundrede. I stedet for at gå efter de sjoveste eller mest opsigtsvækkende har man fokuseret på substansen: Kreativt arbejde med størst indflydelse på sin tid, hedder det.

Man har bevidst udeladt reklamer fra den amerikanske superliga, Super Bowl, formentlig for at give plads til udenlandske bidrag. Vinderen af konkurrencen skulle faktisk have optrædt i forbinddelse med en Super Bowl, men tv-selskabet CBS rystede på hånden. Der er tale om Bud Lights "Swear Jar" fra 2007, hvor kontormedarbejdere bander (beeper) på livet løs for at få nok penge i bandekassen til at købe øl.

CBS's afvisning gjorde selvsagt "Swear Jar" overordentlig populær på internettet og fremstår i dag som en af de mest succesrige, om end utilsigtede, viral-kampagner nogensinde.

På top-ti listen finder man desuden store navne som Sony, Honda, Dove, Philips og Ikea. Mest bemærkelsesværdig er syvendepladsen til Will.i.ams velfungerende musikvideo "Yes We Can" fra 2008, om Barack Obama.

Se hele listen, inklusive videoklip, her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også