JP Explorer følger rumfærd

Per Wimmer, der vil være første dansker på månen, bliver tilnyttet Jyllands-Postens Explorer-redaktion.
MediaWatch

Frem til opsendelsen i forhåbentlig 2011 rapporterer JP Explorer løbende om forberedelserne til Per Wimmers tur i rummet, som den første danske astronaut.

"JP Explorer i rummet ligger i naturlig forlængelse af Galathea 3-ekspeditionen, som Jyllands-Posten tog initiativ til. Den største danske havekspedition i nyere tid sejlede verden rundt i 2006-2007 og hjembragte store mængder prøver og data, som forskerne nu er i fuld gang med at analysere," siger chefredaktør på Jyllands-Posten Henrik Thomsen.

Rumrejsen er en del af et formidlingsprojekt, hvor Jyllands-Posten og Per Wimmer i samarbejde med videnskab.dk og organisationen ISSET sætter fokus på rumforskning, rumfart og de mange hverdagsting, som udspringer af opfindelser i rumfartsindustrien.

Per Wimmer er med i en gruppe på foreløbig omkring 300, der har købt billet til en rumrejse og retten til at kalde sig astronaut. Prisen er 200.000 dollar, omkring én million danske kroner.

- TBH
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også