Kanal 5 lancerer morgen-tv i 2010

SBS' Kanal 5 lancerer sit første morgenprogram den 1. februar, der sendes direkte fra SBS' Voice.
Per Fanefjord Laursen

Brugen af SBS' morgenradioshow tildeler Kanal 5 to billige programtimer, samtidig med at SBS' tv- og radiokanaler yder indbyrdes crosspromotion.

Den gevinst er ikke forbigået SBS-direktør Henrik Ravns opmærksomhed.

"Jeg vil ikke nævne beløb, men radioshowet er en omkostningseffektiv måde at få et morgenshow, som vi tror kan opsamle nogle yngre seere. Det er vi lykkedes med i Sverige," siger han.

SBS har ikke bare sat et kamera i loften på radiostudiet, der registrerer et radioprogram. Der blive tale om mobile kameraer, og flere mere visuelle indslag i timerne 7-9.00, hvor værterne er ikke fastlåst på deres siddepladser, oplyser Henrik Ravn.

Det nye morgenshow 'Vågn Op! med The Voice'', der mandag havde premiere på The Voice, kan ses live på Kanal 5, The Voice TV, The Voice radio, www.thevoice.dk og som mobilstream.

Programmet sendes live på radio og web mandag til fredag fra kl. 06–10, og i timerne fra 07– 09 vil programmet samtidigt kunne ses live på Kanal 5.

De tre værter på 'Vågn op! med the Voice' Lars Sandstrøm, Ditte Hapel og komikeren Mads Brynnum udfordrer publikum på en måde, der ikke er set eller hørt før i Danmark, bebuder SBS Radio i en pressemeddelelse.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også