TV 2 dropper gamle målgrupper

TV 2 afskaffer målgruppen 21-50 år, der er forældet i forhold til forbrugernes opførsel og hovedkanalens seerprofil.
Per Fanefjord Laursen
TV 2's salgsafdeling vil fra januar 2010 ikke længere handle med kunderne i kernemålgruppen 21-50 år, som stationen ellers har brugt alle årene som hovedmålgruppen. "Vi gennemfører en udrensning af de målgrupper, vi tilbyder annoncørerne. Udbuddet var blevet for komplekst.  Fremover handler man hos TV 2 hovedkanalen i tre nye grupper, 20-40 år, 40-60 og 20-60 år," siger salgsdirektør Peter Olafsson, TV 2. 20-60 år bliver den nye generelle kommercielle målgruppe, som tv-stationen vil kommunikere i, også til pressen. Mange medier og udenforstående har i de senere år kaldt annoncemarkedet for utidssvarende, når det betragtede forbrugerne som en kategori, der slutter ved 50 år.

Den gængse opfattelse er, at dagens forbrugere over 50 år har pengene og ikke mindst vilje til at skifte brands; også når de handler de produkter, der hyppigst sælges på tv - især dagligvarer som husholdningsprodukter og personlig hygiejne.  Hovedkanalen vil fremstå stærkere
Mediaedge:cia vurderer, at TV 2 vil stå væsentlig stærkere ved at tilpasse sin målgruppe til hovedkanalens aktuelle seerprofil. Ifølge bureauets tal har TV 2 i år en 2,5 procent points højere share i 20-60 end i 21-50 år.

TV 2's konkurrenter har altid benyttet 15-50 år som hovedgruppe, fordi deres seerprofil er noget yngre.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også