Twitter-stifter vil hjælpe aviser

Twitter er snart på vej med redskaber der kan hjælpe avisbranchen med at få flere online-indtægter.
MediaWatch

Mikroblogging-sitet Twitter vil samarbejde med nyhedsmedierne, så de får mest ud af at benytte tjenesten. Sådan lyder formålserklæringen fra Twitter-stifter Biz Stone på en konference om sociale medier, ifølge New media age, nma.co.uk.

Hjælpen kommer blandt andet i form af flere 'features' der vil gøre det nemmere for medieselskaberne at få gavn af Twitter samt annonce-data.

Biz Stone stiller sig samtidig stærkt kritisk over for News Corps.' Rupert Murdochs udmelding om at blokere for, at indhold fra hans forskellige netaviser optræder på Google.

Når det gælder Twitters egen evne til at tjene penge, erklærer Biz Stone, at Twitter altid vil være gratis. Dog vil det være muligt at betale sig til yderligere services i form af feedback, analysemateriale og andre informationer der gør brugeren til en bedre "Twitterer", skriver bbc.co.uk.


- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også