Tv-selskaber tror på Kessler-gevinst

Viasat og YouSee sælger både "boksebilletter" og tiltrækker nye abonnenter, der vil med til ringside, når Mikkel Kessler går i ringen lørdag nat.
Per Fanefjord Laursen

Der er rundt regnet en ½ mio. husstande, der har mulighed for at købe sig adgang til at se Mikkel Kesslers topkamp i San Fransciso lørdag nat, uden at de skal anskaffe sig en boks. Potentialet udgøres især af de nuværende Viasat-kunder.

Prisen er 500 kroner pr. Kessler-kamp i 'Super Six' turneringen.

"Tidligere events med Super Brian havde jo en bred folkelig appel, men rent sportsligt er Kessler-kampene klart de største boksebegivenheder for danskerne," siger Viasat-direktør Kim Poder, der end ikke vil indikere, hvad han mener vil være et godt salgsresultat. Han forventer at kunderne vil købe sig adgang tæt op til kampen.

"Kunderne kan i dag - modsat i 2001 - købe adgang via telefon, og teknikken er meget sikrere, end da vi først lancerede pay per view events i denne størrelse."

Poder vil ikke drage sammenligninger til, hvorledes ugens salg og hele projektet tegner, set forhold til de andre store pay-per-view boksearrangementer, som Viasat har afviklet, hvor især Brian Nielsens møde med Mike Tyson i 2001 var et højdepunkt med et salg på godt 40.000.

Brian Nielsens sejr over Larry Homes tilbage i januar 1997 var første gang, Viasat udbød en highpay tv-event i den kaliber.

Hemmelig forretningsplan
Kim Poder har slet ingen kommentarer til, hvad der skal til for, at det bliver en god forretning for Viasat, herunder hvad Viasat har betalt for rettighederne, og hvad man forventer at sælge, når der er tale om tre kampe til 500 pr. styk, frem for f.eks. 2-300,- kr. for én kamp.

Slutresultat på bundlinjen kender Viasat meget senere, hvor man også kan konstatere, om eventen har skabt en gunstig profilering af Viasat-platformen og dermed tilgang af helt nye kunder.

"Vi skal langt frem, førend vi ved, om investeringen i rettighederne, og udbuddet af eventen, var en god forretning," vil Kim Poder gerne oplyse.

YouSee nyder godt at Kessler kamp
Vel over 100.000 YouSee-husstande med et YouSee Plus abonnement, hvilket betyder at de har en boks, kan også købe kampene; eller også de mange abonnenter uden boks beslutte at erhverve sig en boks i den anledning.

Mediawatch-kilder indikerer, at salget af Kessler-kampene alene hos Yousee kan ramme 10.000 solgte "billetter".

YouSee melder iøvrigt om god fart på abonnementssalget, hvilket tilskrives YouSee Plus produktet, den generelle fokus på digitalt tv i forbindelse med det analoge sluk, og Kessler-kampen på lørdag,

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også