Mikkelsen: DR skal skære 'crappet'

TV 2 skal slippes mere løs, og DR holdes i strammere public service-tøjler, mener Jyllands-Postens chefredaktør, Jørn Mikkelsen.

Jyllands-Posten chefredaktør, Jørn Mikkelsen, melder sig nu blandt skeptikerne i forhold til DR. I et interview til ugemagasinet Ræson opfordrer han til, at holde stærkere fokus på DR's udgangspunkt som public service garanten.

"Man skal besinde sig på, hvad der er meningen med DR. DR skal slet ikke konkurrere med private aktører. Deri ligger hele public service-forpligtelsen. Man bør skære alt crappet væk – det, man bruger alt for meget tid og alt for mange ressourcer på for tiden. Man konkurrerer med alle mulige underlødige programtyper. Det bør man skære væk og man bør besinde sig på den originale og oprindelige public service-tanke. […] Meget af det, man i dag fylder DR 1's prime time med – alle de der, der gerne ligger mellem kl. 20 og 20.30," siger Jørn Mikkelsen, der dog samtidig indrømmer, at han ikke har set de programmer, han hentyder til og ikke kan nævne nogen ved navn.

Jørn Mikkelsen benytter også igen lejligheden til at stikke til DR's nyhedsdækning, som avisen tidligere har langet hårdt ud efter. TV 2's politiske ønske om større kommercielt spillerum og lempede public service-krav får  til gengæld opbakning fra chefredaktøren, der giver sit bud på, hvordan TV 2 's fremtid skal sikres.

"Det skal man ved i højere grad at slippe TV 2 løs - ingen tvivl om det. Deri består også en del af konkurrenceelementet i forhodl til DR, som givetvis skal fastholdes på den nuværende model," siger Jørn Mikkelsen til Ræson.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også