Per Knudsen stopper på Syddansk

Leder af Center for Journalistik ved Syddansk Universitet stopper efter knap et år på posten.

Syddansk Universitet (SDU) skal igen på jagt efter en ny leder til Center for Journalistik. Ifølge journalisten.dk har Per Knudsen efter mindre end et år på posten nu valgt at takke af. Begrundelse: for meget administration og for lidt fag.

I en mail til alle studerende og undervisere skriver Per Knudsen:

"Hvad mig selv angår, er jeg nået til den erkendelse, at jeg må fratræde stillingen som centerleder. Mit ønske om i større omfang at gøre brug af min journalistiske faglighed og mit journalistiske engagement har vist sig uforenelig med en stilling, hvor tyngdepunktet ønskes lagt på arbejdsopgaver af driftsmæssig og administrativ karakter."

Per Knudsen har tidligere været stedfortrædende chefredaktør på Information og journalistisk chefredaktør på Politiken og var fellow på Syddansk Universitet, inden han satte sig i chefstolen. Her afløste han Troels Mylenberg, der forlod SDU for at blive politisk reporter på Berlingske Tidende.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også