TV 2 trodser DR's stærke søndag

TV 2 placerer sin 'Blekingegade' dramaserie på søndage i december og udfordrer dermed DR's etablerede sendetid.
Per Fanefjord Laursen

Når TV 2 den 6. december har premiere på krimiserien ’Blekingegade’, bliver det på en søndag aften. 

Første afsnit vises søndag 6. december klokken 20.35.

Dermed udfordrer TV 2 for første gang DR's mangeårige drama-sendetid, efter DR-serien ’Forbrydelsen II’ slutter med sit 10. afsnit.

”Søndag aften er det tidspunkt, hvor flest danskere ser fjernsyn, og da ’Blekingegade’ fortæller et stykke danmarkshistorie til seerne, er vi glade for at præsentere TV 2’s nye krimiserie på netop denne aften,” siger TV 2’s programdirektør, Palle Strøm.

Krimiserien ’Blekingegade’ har Ulrich Thomsen, Nikolaj Coster-Waldau og Thure Lindhardt i tre af hovedrollerne.

Det er Zentropa, der står for produktionen af ’Blekingegade’. Jacob Thuesen har instrueret serien, der er i fem afsnit. Sisse Graum Jørgensen og Marie Gade er producenter. Krimiserien, der produceres i samarbejde med SVT og YLE, har modtaget støtte fra Public Service Puljen og Nordisk Film og TV Fond. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også