YouSee: Boxer koster ikke kunder

YouSee oplever en pænt stigende efterspørgel i kølvandet på det analoge sluk, men vækstpotentialet er afgrænset af flere årsager.
Per Fanefjord Laursen

Kabel-tv giganten YouSee har fordoblet sit normale abonnementssalg i perioden omkring det analoge sluk, men vicedirektør Ulf Lund ikke sætte tal på, hvor meget det udgør i faktiske kunder.

"Vi er meget tilfredse med forløbet og med, at vi vinder kunder," siger han.

YouSee har tidligere på MediaWatch givet udtryk for, at virksomheden kunne forvente et kundetab, når Boxer TV lancerede deres mange nye tv-pakker til lave priser.

"Vi forberedte os på, at Boxer TV's ankomst kunne koste os kunder, men det er ikke sket, for vores produkt er i mellemtiden blevet forbedret," siger han med henvisning til selskabets omrokring af de tre basale tv-pakker, yderlige valgfleksibilitet i 'Favoritpakken' og digitale kundefordele i 'YouSee Plus-produktet' til alle, der også anskaffer sig en boks.

Begrænset potentiale
YouSees vicedirektør tager samtidig det forbehold, at weekendens historiske tv-skifte ikke nødvendigvis influerer på YouSees situation i samme grad som andre aktører.

Først og fremmest er YouSees vækstpotentiale afgrænset af, at selskabet i forvejen har hele 1.150.000 kunder.

"Desuden spår vi, at kun ca. 100.000 husstande været i spil som nye pay-tv kunder, da langt fleste - i første omgang - har valgt at nøjes med free-to-air kanalerne," siger han.

Dertil kommer, at YouSee kun har potentielle kunder de steder, hvor der er lagt kabel ud. Det udelukker store dele af Vestjylland og andre landlige egne, hvor bebyggelsen ikke er særlig tæt.

"Et skøn lyder, at der kun er 5000-10.000 husstande, der har været meget potentielle nye kunder for os lige nu. Potentialet for dramatisk vækst omkring det analoge sluk har været begrænset, når også Boxer TV og Viasat meget naturligt har tiltrukket deres andel."

Det er Ulf Lund tilfreds udmærket med. YouSee har nemlig et meget lavt frafald af abonnenter - såkaldt churn-rate - for når en familie flytter ud af en hustand med kabel-tv, så fortsætter den næste familie oftest som kunde.

Det hjælper givetvis også på hans tilfredshed, at YouSee sætter ind med solide prisstigninger fra nytår, hvilket vil generere 200-250 mio. ekstra i omsætning ifølge Børsen. Pristigningerne skyldes pristigningerne hos tv-stationerne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også