To anholdt for terrorplaner mod JP

To mænd fra Chigago er anholdt for planer om terrorattentat mod Jyllands-Posten.
MediaWatch

Det amerikanske justitsministerium oplyser, at to mænd fra Chicago er blevet anholdt for planer om terrorattentat mod Jyllands-Posten, skriver jp.dk. Artiklen på jp.dk opdateres løbende.

Ikke kun Jyllands-Posten men flere konkrete mål i Danmark var ifølge FBI's og PET's vurdering på listen over mulige mål for terrorrelaterede angreb. De to mænd blev anholdt den 3. og den 18. oktober i et tæt samarbejde mellem de to efterretningstjenester.

"I PET ser vi på denne sag med meget stor alvor. Den ene af de anholdte har et omfattende netværk blandt ledende militante ekstremister i Pakistan, som ikke blot ønsker at ramme Danmark, men som også tidligere har vist, at de har kapaciteten til at udføre hensynsløse terrorhandlinger”, siger chefen for PET Jakob Scharf til jp.dk.

De to anholdte har tidligere opholdt sig i Danmark for at udpege terrormål.

PET og de amerikanske myndigheder fortsætter efterforskningen.  

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også