DR vil være aktieselskab

DR's bestyrelsesformand foreslår, at DR bliver til et statsligt ejet aktieselskab.
Jacob Brejnebøl Knudsen,Berit Ertmann

Denne artikel er bragt i samarbejde med Morgenavisen Jyllands-Posten.

Hvis man vil sikre DR's uafhængighed og øge armslængdeafstanden mellem det politiske system og DR, kan man overveje at gøre DR til et 100 pct. statslige ejet aktieselskab.

Sådan lyder den opsigtsvækkende udmelding fra DR's bestyrelsesformand, Michael Christiansen.

Tidligere kulturminister Brian Mikkelsen(K) har før undersøgt muligheden for at erstatte den politisk udpegede bestyrelse med en professionel, men det faldt på modstand fra Dansk Folkeparti.

I dag er det til gengæld ikke sikkert, at DF igen vil stille sig på hælene.

"Vi vil være med i alle diskussioner, og alt kommer i spil. Men jeg kan ikke sige, hvordan vi vil forholde os til det specifikke spørgsmål. Det tager vi ved forhandlingsbordet," siger partiets medieordfører Karin Nødgaard.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også