TV 2 undersøger sikkerhed til live tv-show

Fredagens episode i 'Vild med dans' får nu TV 2 til kaste et blik på den generelle sikkerhed ved optagelserne.
Per Fanefjord Laursen

TV 2 vil undersøge, hvordan en DR-ansat fredag aften fik adgang til Vild med dans-studiet, skriver bt.dk.

I fredag sneg en DR-ansat ind i studiet til 'Vild med dans' og holdt et skilt op med teksten: 'Juhuu Lisa Lents - Du gør mig våd'.

På TV 2 ved man ikke, hvordan DR-journalisten slap ind i det direkte tv-show, men underholdningschefen, Gitte Madsen, har bedt produktionsselskabet Mastiff undersøge sagen.

Hun mener ikke, sikkerheden har været et problem før, og det er muligt, at DR-manden var blevet akkrediteret og kom sammen med publikum.

Da Anne-Mette Rasmussen sidste år deltog i 'Vild med dans', blev stedet undersøgt til bunds, og der blev givet grønt lys for sikkerheden.

Ny gimmick på vej
Nu vil TV 2 igen kigge på sikkerheden og øget kontrol med, hvem der har adgang til studiet.

Det kan der være gode grunde til, for Anders Lund Madsen - vært på DR1's 'Det nye talkshow'  - lover, at han har en ny gimmick på vej i Vild med dans.

Han har endnu ikke fået den helt rigtige idé til, hvad denne uges gimmick kan være. Men han siger, at praktikanten Thomas Skov Gaardsvig igen vil være på plads i studiet på fredag, skriver ekstrabladet.dk. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også