DR undgår ikke politisk licensdebat

DR's licens kommer med i diskussion som led i mediestøtte-forhandlingerne til foråret, er V og S enige om.
Per Fanefjord Laursen

"DR's licens er naturligvis i spil i en revision af mediestøtten," siger Venstres Ellen Trane Nørby, der synes at DR var lige lovlig hurtige til at skyde rapporten ned i fredags.

Anker Brink Lunds rapport var knap nok kommet i hænderne på folk til konferencen, før DR udsendte en pressemeddelelse, der indeholdt DR's kritikpunkter.

"Jeg synes godt, DR kunne godt have givet den en chance, før de skød på det, de ikke kunne lide," siger Ellen Trane, der fik rapporten i hånden kl. 9.30 og kunne læse DRs afvisning kl 11.00.

DR's bestyrelsesformand Michael Christiansens udmelding om, at DR teknisk set ikke får mediestøtte, og slet ikke skulle have været med i kommissoriet for rapporten, giver hun ikke meget for.

"Christiansen tager fejl. Alt - også DR - er på agendaen, når der skal diskuteres mediestøtte i foråret," siger Venstre-politikeren.

S: DR er en del af debatten
Socialdemokraternes Mogens Jensen punkterer også Michael Christiansens strategiske ønske om, at DR skal holdes ude af de politiske forhandlinger, fordi DR er "en del af staten" og dermed ikke hører med i en diskussion om den erhvervsstøtte, mediestøtten kan ses som.

"Selvfølgelig hører DR med i en samlet diskussion om den fremtidige mediestøtte, men jeg er enig med DR i, at DR er noget specielt. Det er en virksomhed, som staten har en klar public service kontrakt med og som har en politisk udpeget bestyrelse, og derfor er DR anderledes end private medier," siger medieordfører Mogens Jensen.

DR er en del af diskussionen om mediestøtte, fordi Mogens Jensen kæder det sammen med den grundliggende politiske diskussion om, hvorvidt fremtidens DR skal være for de få i medieskalaen eller bevare sin bredde?

Det bliver ifølge socialdemokraternes medieordfører, Mogens Jensen, er af de helt centrale spørgsmål i de kommende medieforhandlinger.

"Det er klart, at når kulturministeren siger, at P2 skal i udbud, og når der er i medieudredningen foreslås at P3 tages fra DR, så kommer vi ikke uden om en diskussion, om DR skal være for de få eller mange," siger Mogens Jensen, der siger Mogens Jensen, der selv ikke ser nogen grund til stække DR, men vil sikre et DR med bredde. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også