TV 2 Øst: Drop forandringsiveren

Mediestøtten fungerer i det store hele godt, mener TV 2 Øst, der hellere vil se justeringer end omvæltninger i støtten.

I en kommentar til medieudredningen fra skriver direktør for TV2 Øst, Vagn Petersen:

"De tre scenarier, som beskrives i den endelige rapport om udredning af den fremtidige offentlige mediestøtte, rummer ikke overraskende nyt.

Et scenarie peger på status quo.
Et scenarie peger på nogle justeringer af det eksisterende.
Et scenarie, der vender op og ned på det hele.

Med de tre scenarier har rapportens forfattere sikret sig, at alt er i spil og til debat og vel nærmest lagt op til, at udredningen skal yderligere kvalificeres. I den forbindelse peges der i Saneringsscenariet på en række konkrete overvejelser, som bør gøres, og her vil jeg da opfordre TV 2-regionerne til, at vi stiller vores viden og indsigt til rådighed for et eventuelt afklaringsarbejde. For vi skal for enhver pris undgå en uhensigtsmæssig bureaukratisering, som jeg fornemmer i både saneringsscenariet og især i meriteringsscenariet.

Når vi skal vurdere mediestøtten, som den er i dag, er det vigtigt, at vi i vores iver efter at løse krisen hos de trykte medier, ikke skyller barnet ud med badevandet. Vi skal ikke rive alt det gode og fantastiske ned, som vi møjsommeligt har bygget op gennem årene.

For på mange måder fungerer mediestøtten jo ganske udmærket. TV 2-regionerne er et godt eksempel på, at seere og brugere får fuld valuta for licensen. 19.30-udsendelsen er således samlet set den mest sete nyhedsudsendelse og overgår både TV 2-nyhederne og TV-avisen.

Vi er sammen med de lokale aviser den eneste og sidste garant for, at den lokale/regionale demokratiproces lever. Det skal vi huske på, når vi prioriterer.

Min anbefaling er derfor, at vi skal bygge videre på den udmærkede mediestøtte, vi har, og så få afklaret om der nogle steder – eksempelvis på de trykte medier og netmedierne, hvor der eventuelt skal gøres noget for at sikre en lige adgang til de støttemuligheder, der allerede findes."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også