TV 2 løfter sig fredag

TV 2's seeropbakning viser flere tænder fredag aften, men nyt satireshow er ingen stor hjælp.
Per Fanefjord Laursen

TV 2's 'Vild med dans' steg med godt 90.000 til 1.199.660 seere i fredags. I samme tidsrum faldt DR1's 'Talent 09' et nyk til 996.960 seere.

Forskellen var dog marginal til anden afdeling af programmerne, hvor 'Vild med dans' trak 1.176.010, mens 'Talent 09' afgørelsen fik 1.130.050.

Mellem hovedprogrammet og afgørelsen havde TV 2 premiere på det direkte satireshow, 'Live fra Bremen', der betød at TV 2 måtte afstå ca. 260.000 seere i pausefladen. 938.460 seere så Live fra Bremen. Det har tidligere været helt normalt, at TV 2 tabte op til 150.000 seere i pausefladen med vejrudsigt.

Anden del af 'Live fra Bremen' klokken cirka 22.00 blev set af 708.000.

Planen er, at Casper Christensens nye talkshow ”Aloha!” har premiere på fredag den 2. oktober og ligger i forlængelse af anden afdeling af ”Live fra Bremen”.

Kilde: Gallup, Mediaedge:cia

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også