Specialmedier: Lige vilkår, tak!

Mulighed for støtte til netmedier og flere penge i Public Service-puljen hører til mediestøtte-ønskerne fra Danske Specialmedier.
Troels Gadegaard Frølich

Den nuværende mediestøtte er konkurrenceforvridende, og det går især ud over medlemmerne i Danske Specialmedier, mener formand Christian Kierkegaard. Derfor bør tildelingskriterierne efter foreningens opfattelse ændres, for selvom en del specialmedier ikke har tilstrækkelig bredt stof til at få del i mediestøtten, er de alligevel en vigtig del af fødekæden:

”Vi forventer lige vilkår for alle medier uanset medieplatforme. Specialmedierne genererer meget stof, der er med til at sikre mangfoldighed i mediebranchen, og der er en stigende interesse for mere smalle medier hos medieforbrugerne,” siger Christian Kierkegaard.

Unfair konkurrence
Hovedparten af mediestøtten fordeles i dag blandt det, Christian Kierkegaard kalder ”trykte omnibusmedier”, mens en stor del af hans medlemmer – herunder en del nye internetmedier – ikke er berettiget til distributionsstøtte eller momsfritagelse.

Til gengæld slår en del modtagere af mediestøtte også deres folder på nettet, hvor de er i konkurrence med en række specialmedier. En unfair konkurrence, mener Christian Kierkegaard, der dog ikke vil afskaffe mediestøtten helt, selvom statsstøtten til institutioner som DR og en række af de store dagblade dermed ville forsvinde.

"Danmark et for lille sprogområde til, at det er en reel mulighed. Det er simpelthen nødvendig med mediestøtten for at sikre et mangfoldigt mediebillede og for at kunne sikre en journalistisk udvikling. Udviklingen går i retning af, at forbrugerne ønsker mere specialiserede medier, som de følger på nettet, så vores medlemmer kommer til at fylde mere og mere. Derfor har de også brug for en mediestøtte for at kunne udvikle sig," siger Christian Kierkegaard.

Venter på Anker
Netop af hensyn til netmediernes muligheder for at udvikle sig ser Danske Specialmedier gerne, at dagbladsnævnet omlægges til et ”mediestøttenævn”, så alle typer medier kan få støtte. Public Service-puljen må meget gerne udvides til også at støtte undersøgende journalistik i specialmedierne, og vilkårene for distributionsstøtte og momsfritagelse bør ændres, så de også omfatter elektroniske medier og magasiner – særligt nichemedier.

Christian Kierkegaard vil dog ikke komme med bud på nye kriterier for tildeling af mediestøtte. Det arbejde vil han hellere overlade til Anker Brink Lund og Rambøll:

”Det er klart, at de eksisterende støtteordninger bliver nødvendige i en overgangsperiode. Vi vil ikke give bud på nye tildelingskriterier for mediestøtten, men vi håber, at Anker kan give dem, og vi afventer hans rapport med spænding. Så stort udredningsarbejde bør inspirere og læses grundigt,” siger han.

Finansieringen er politikernes opgave
Hvor pengene skal komme fra, har Danske Specialmedier ikke et bud på – det er politikernes opgave at beslutte, om der skal flere penge til, eller om de eksisterende midler skal omfordeles, mener Christian Kierkegaard.

”Men bladsalgets størrelse og bladets pris bør ikke være et tildelingskriterium,” slår han fast.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også