"Har du bevidst nedtonet din profilering i medierne?" Sådan spurgte MediaWatch Tøger Seidenfaden dagen før avisens kontroversielle publicering af bogen 'Jæger - i krig med eliten', som forsvaret ønsker til de evige jagtmarker.

"Det har jeg ikke tænkt over, men man beslutter ikke selv, om man bliver inviteret i TV 2 eller DR. Jeg passer mit arbejde, og hvis andre synes, at det er interessant, fortæller jeg gerne hvad Politiken har gang i," lød svaret.

Dog mærker Tøger Seidenfaden en vis forsigtighed hos DR, når han optræder der:

"Jeg er uhyre sjældent i DR uden en anden kommentator, der mener det modsatte af mig. Sådan var det ikke for bare syv år siden. Der er en tendens i DR til en ekstrem imødekommenhed over for Pia Kjærsgaard og Dansk Folkepartis udmeldinger, selvom de kun har cirka 13 procents støtte fra vælgerne."

Gratisaviser fortjener ikke støtte
Tøger Seidenfaden er ikke bange for at indtage skarpe holdninger, men når talen falder på mediestøtte, balancerer han på en fin linje imellem at argumentere for fortsat støtte uden at underkende avisens succes af egen drift.

"Dagbladene kan ikke tåle forringelser i momsfritagelsen og distributionsstøtten nu. Selvom Politikens støttebehov ikke er lige så stort som visse andre avisers, har vi heller ikke brug for dårligere vilkår," siger Tøger Seidenfaden.

Selvom mediestøtten også skal fremme nye medier, er ikke mange af dem fundet værdige til støtte. Dog er det lykkes for gratisaviserne. Metroxpress og 24timer, som JP/Politikens Hus ejer cirka en fjerdel af, har tilsammen fået 34 millioner kroner i distributionsstøtte i år. Det huer ikke Tøger Seidenfaden.

"Det er en sørgelig udvikling, gratisaviserne tilfører ikke nyhedsproduktion noget nyt. De er en kopieringsmaskine. Hvis ikke man kan undgå støtten til dem, bør man kompensere dagbladene for det tab det giver."

Mediestøtte skal være platformsneutral
Selvom de danske dagblade traditionelt er gode til at værne om deres interesser, går Tøger Seidenfaden ind for, at nye mediespillere skal kunne opnå støtte.

"Det er relevant på lang sigt med mere klare principper for mediestøtten, så den bliver platformsneutral (uafhængig af om mediet er på print eller net, red.) og tilgodeser nye medier, der vil løfte journalistikken og den demokratiske debat i samfundet. Men lige nu skal politikerne undgå at presse en dagbladsbranche, der har det svært, for vi producerer de fleste nyheder og har de største nyhedsredaktioner."

Det forhold skyldes netop, at dagbladene modtager støtte, mener kritikere. Danske Specialmedier har argumenteret for, at støtten også indirekte fremmer dagbladenes aktiviteter, som andre medier prøver at mave sig ind på, såsom nettet.

"Det beløb vi får er et lille tocifret millionbeløb (ca. 21 mio. kr. i distributionsstøtte sidste år, red.), både målt i forhold til vores samlede omkostninger og i forhold til distributionsomkostningerne. Støtten er livsvigtig for de små dagblade og vigtig for alle andre, men jeg kan ikke følge, at den skulle gå til andet end distribution."

Nye medier sjældent publicistiske
Tøger Seidenfaden mærker ikke, at nye medieaktører har den store trang til at gøre dagbladene den publicistiske kunst efter.

"Mange af de nye medier er kommercielle aktører, som ikke bidrager positivt til samfundsdebatten. De fleste nye medier vil bare gerne have snablen i de offentlige kasser og annoncemarkedet ligesom gratisaviserne."

De fleste dagbladschefer kan stadig ikke sige gratisavis uden også at sige Island. Den store gratisaviskrig, ført an af Nyhedsavisen, har givet dagbladene ar. Derfor falder det i dårlig jord hos Tøger Seidenfaden at antyde, at dagbladene ville have været bedre rustet til finanskrisen, hvis de ikke havde hældt flere hundrede millioner i at bekæmpe Nyhedsavisen.

"Det var overlevelseskamp, vi kunne ikke vide, at islændingene "kun" havde en milliard at bruge. Hvis de havde kunnet subsidiere en gratisavis til alle husstande i fem år, kunne de have smadret vores annoncemarked så meget, at vi ikke kunne være kravlet tilbage på markedet. Spørgsmålet var ikke om vi havde pengene, vi måtte finde dem."

Her går det godt - trods alt
Trods gratisavisernes indhug i avisstøtten og den generelle krigsdans om mediestøttens totempæl, lider Politiken ingen nød, understreger Tøger Seidenfaden.

"Det er en gammel sandhed i dansk presse, at Politiken har det bedst i modvind, altså lavkonjunkturer. Ud over at vi laver en fabelagtig avis og netavis, klarer vi os godt, fordi vores læsere typisk er i den offentlige sektor og derfor ikke rammes af truslen om arbejdsløshed. Derudover er alle vores abonnenter stort set private husstande. En stor del af de øvrige morgenavisers oplag er betalt af arbejdsgiverne som frynsegoder. De bliver typisk skåret væk i krisetider."

På hverdage går Politikens oplag kun marginalt tilbage, mens det er i fremgang på søndage. Konkurrenterne på Jyllands-Posten og Berlingske Tidende mister derimod fem til ti procent af oplaget målt på 1. halvår 2009 ifølge Dansk Oplagskontrol.

Politiken er både 'news' og 'views', nyheder og holdninger. Sådan skal det fortsat være, mener Tøger Seidenfaden. Sålænge der stadig er tilhængere af 'organet for den højeste oplysning', har han helt sikkert ikke tage den sidste tur i mediekarrusellen.

- TBH 

- TGF