Finanskrisen har vendt op og ned på meget i den danske medieverden. Men kigger man lidt under overfladen handler hele branchens udfordringer om noget større og meget mere grundlæggende.

Under én overskrift kan udfordringerne kaldes globalisering af medier og kultur. En globalisering, som består af tre megatendenser: internationalisering, fragmentering og en accelererende teknologisk udvikling.

Ét resultat er, at flere og flere internationale tv-kanaler finder vej til de danske stuer. Udbuddet er nærmest eksploderet. Størstedelen af danskerne har i dag mere end ét fjernsyn og næsten halvdelen af os har flere end 30 tv-kanaler. Om under to måneder går det digitale jordbaserede sendenet i luften, og det har allerede fyret ekstra op under konkurrencen på tv-markedet.

DR1 og TV 2 står svagere
Det er ikke tilfældigt, at vores fodboldlandshold - tv-nationalklenodie nummer 1 - i år er blevet brugt til at drive adskillige nye, udenlandske nichekanaler frem. Det er heller ikke tilfældigt, at vi på trods af finanskrisen i år har det måske stærkeste udbud af attraktive kommercielle kanaler nogensinde. De to brede kanaler, DR1 og TV2, har næppe stået svagere på markedet end i dette efterår. Med den digitale overgang i horisonten tror jeg godt, jeg kan love, at ingen af dem vinder markedsandele i de kommende år.

Paradokset er, at der aldrig har været så mange kanaler til danskerne, men at der heller aldrig har været længere mellem det danske indhold. Fragmenteringen er reel og i de kommende år kommer vi til at kæmpe med næb og kløer, hvis vi stadig skal kunne samle danskerne og give dem det fælles offentlige rum, som jeg ser som forudsætningen for demokrati og samfund.

Nettet udfordrer
Set i forhold til nettet blegner tv’s udfordringer i forhold til både fragmenteringen og globalisering. De store udenlandske sites og sociale netværk går markant frem - og det i særlig grad blandt næste generations medieforbrugere.

På nettet har dr.dk, som endda er et af de større danske mediesites, ca. 1 procent af danskernes sidevisninger, mens Google, Facebook og Youtube sidder på mere end 25 procent. Sidevisninger betyder annoncekroner og de internationale spilleres dominans på nettet er en trussel mod indtægterne på det danske netmarked.

Kvaliteten skal sikres
Internettet er så stort et kvantespring, at de fleste medier endnu ikke har fundet ud af, hvordan vi skal udnytte det. Det har smadret eksisterende forretningsmodeller - mest tydeligt med rubrikannoncer - og det har ændret mediebrugen og især nyhedsvanerne markant. Det bryder landegrænser ned og har givet internationale spillere en hidtil uset magt på det danske indholdsmarked.

Det er et fantastisk medie med uanede muligheder. Men midt i udviklingens eufori skal vi være opmærksomme på, at vi risikerer at miste noget meget vigtigt. Hvis vi vil bevare de gode ting i det mediebillede, vi har i dag, så kræver det aktive valg og prioriteringer. Det gælder en levende, folkelig offentlighed og debat. Det gælder dansk kvalitetsindhold, der skaber og spejler dansk kultur, hvad enten det er med store danske dramaproduktioner eller begavet fjernsyn for vores børn og unge. Det gælder dybdeborende uafhængig nyhedsjournalistik, der kan og tør sætte kritisk fokus på de store samfundsmæssige emner.

Den fælles opgave
Det er en fælles opgave for de danske medier på en gang at holde fast i de gode ting og gribe de nye muligheder. Jeg er overbevist om, at vi styrker hinanden ved sammen at øge interessen for den danske kultur og stimulere lysten til at blive klogere på det samfund, vi lever i, både regionalt, nationalt og globalt.

Vi står overfor en gigantisk udfordring, hvor vi har brug for medier, som kan skabe de fælles dagsordener og stimulere til engagement og samfundsdebat. Det handler om, at vi under et tiltagende pres fra globaliseringen skal være opmærksomme på at dyrke danske alternativer. Heri ser jeg også DRs rolle: at være det mest betydningsfulde public service medie, som også fremover kan være en sikker klippe i det globale mediehav.