DR-kanaler får nyt design

DR får nye designerklæder i efteråret for at sikre en tidssvarende og fælles visuel linje op til første november.

DR skifter designmæssigt ham i efteråret.

Når seerne tænder for fjernsynet på tirsdag den 1. september har såvel DR1 som DR2 fået nyt kanal- og logodesign - eller airlook - og til november følger DR's nye tv-kanaler  trop. Det skriver DR i enpressemeddelelse.

"Vi er på vej mod en helt ny situation på tv-markedet, der slår igennem den 1. november med skiftet til det digitale tv-signal, et langt større kanaludbud og ikke mindst tre nye tv-kanaler fra DR. Tilsammen betyder det et væsentlig større tv-univers i Danmark, mange flere valgmuligheder for seerne og dermed markant øget konkurrence. Det er en spændende og positiv ny situation, men den stiller samtidig krav til DR om at kommunikere vores kanaler meget tydeligt og stringent, og sikre et klart billede hos seerne af, hvad de kan forvente. Derfor har det været helt naturligt for os også at give DR1 og DR2 nyt design, så alle DR's seks tv-kanaler har et helt nyt tidssvarende look, men samtidig også hænger tæt sammen visuelt, med DR som en klar afsender," siger DR's markedsføringsdirektør Thomas Hertz.

Se eksempler på det nye look herunder.

- LR

 

Herover eksempler på det nye airlook for DR1 og DR2 og herunder logodesignet til to af DR's tre nye digitale kanaler, DR Ramasjang, DR K, DR HD, der går i luften 1. november.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også