Information forsvarer Per Mikael

Granskningsmanden bør undersøge det samlede ansvar for TV 2 udviklingen - ikke gå efter én person.
Per Fanefjord Laursen

At stille Per Mikael Jensen til ansvar med erstatsningspligt for TV 2's ekspansionslyst i 2006-2007 er vanvittigt, skriver Information i sin leder i weekenden.

Per Mikael Jensen lagde aldrig skjul på, hvad han ville, da han kom til. Der var lagt op til store armbevægelser med helikopter, speedbåde og vækst på alle hylder, minder avisen om.

Der er mange ansvarlige for, at TV 2 nu står handlingslammet tilbage med statslån og retssager. De ansvarlige er hele ledelsen, bestyrelsen og ministeren.

Avisen tilslutter sig Mogens Jensens anklage om magtarrogance, når Carina Christensen nu vil undersøge Per Mikael, men ikke sit eget ministeries ansvar. Informations lederskribent opfatter derfor det hele som en tom gestus.

Ingen tror på, at Per Mikael dømmes til at tilbagebetale en halv mia. kroner, som TV 2 fik i statslån, og avisen minder om, at det svært at finde fortilfælde, hvor en direktør bliver stillet til ansvar for dårlig strategi og overoptimistiske fremskrivninger.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også