Nye DR-kanaler stærkere end antaget

DRs DR Ramasjang, DR Kultur og DR HD er sikret den bedst mulige distribution ved lanceringen den 1. november.
Per Fanefjord Laursen

DRs tre nye kanaler ligner en større konkurrent til resten af tv-markedet end først antaget.  Det afslørede YouSee igår.

I forbindelse med YouSees nye omrokeringer i sine tv-pakker har DRs kommende tv-kanaler opnået et godt udgangspunkt. Som tidligere omtalt på MediaWatch var der tvivl om, hvor stærk en gennemslagskraft, de tre DR-kanaler kunne opnå.

YouSee har givet DR Ramasjang og DR Kultur plads i Grundpakken, hvor de tilbydes både analogt og digitalt og dermed fødes med 1,1 mio. husstande. HDTV kanalen er af god grunde et digitalt tilbud, der forudsætter at seerne har en fladskærm med DVB-C modtager.

Dertil kommer kanalernes distribution i DTT sendenettet, (mux2) hvor antallet husstande er beskedent fra start, fordi det kræver en MPEG4 boks at se kanalerne, og den type bokse har kun været solgt i nogle måneder.

Samtidig har YouSee gjort alvor af sin tidligere opbakning til dk4.

"Dk4 er en af landets eneste rigtige public service-kanaler," siger vicedirektør Ulf Lund, YouSee.

Det er bagrunden for, at YouSee løfter dk4 op i Grundpakken som led i dannelsen af en mere dansk grundpakke.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også