Følgende uddrag stammer fra kapitlet "Homo Conexus og medierne":

"Convenience er essentielt for homo conexus. Det gælder naturligvis også i mediesammenhænge. Hvis det ikke er nemt, hurtigt og ligetil at dele budskabet, sker det ikke. Den instant gratification, som det at dele giver en, skal ikke være for langt væk. Ærlighed er endnu en faktor. Hvis de knivskarpe fake-sensorer hos homo conexus bliver aktiveret, ryger netværksmennesket hurtigt videre til et medie eller en kanal, der forekommer mere troværdig. I jagten på udvidelse af netværket er der ingen tid at spilde på budskaber, der bare lader som om.

Ligeledes er det vigtigt, at man udstyrer brugeren med social currency. Hvis ikke den er til stede, hvad er det så, brugeren skal formidle? Der skal være noget konkret, man kan dele, hvad enten det er en fysisk genstand, et link til en video eller en mp3-fil. Ellers giver delingskommunikationen ingen mening. Hvilke medier opfylder dette? Det kan godt være, at papiraviserne har problemer, men deres tilslutning på nettet har aldrig været større – og udfordringen er så at tjene penge på nettet. Faktum er dog, at netaviser er voldsomt populære. Figuren herunder viser, hvordan faldet i papiravisernes oplag kan sammenlignes med væksten i netavisernes brugertal. Det er ret nemt at konkludere, at aviserne får langt flere brugere ind, end der går læsere ud. Eller sagt på en anden måde: Aviserne kommer nu i kontakt med folk, de aldrig ville have haft fat i ellers.

Det skyldes blandt andet, at de store aviser er fantastiske til at give folk plads til at kommentere og gør det convenient at lade folk formidle den enkelte nyhed til andre, dels via tjenester som Digg og del.icio.us, dels via "send til en ven"-funktioner eller ved at vise webadressen, så den kan kopieres og sendes. Nyheder bliver altså nemt lavet om til social valuta. At det er mere convenient at bruge en netavis i forhold til en papiravis, er åbenlyst: Du skal ikke i kiosken eller postkassen efter den, du skal ikke betale for den, du skal ikke have bøvl med at smide den ud bagefter, den er søgbar, kan have video og lyd om bord, og gårsdagens og sidste års nyheder findes i arkivet, direkte på siden. Og endelig er der ærligheden … Der er vel ikke noget system, der er mere under pres for autencitet end det journalistiske?

Hvis noget ikke er autentisk i en netavis, skal konkurrenter, politikere, forbrugertjenester eller brugerne nok selv få ordet spredt om det. Men sjovt nok er netaviser kun overgået af et 26 år gammelt medie i Danmark: tekst-tv. Som tidligere nævnt er vi nogle, der har et nostalgisk forhold til tekst-tv, fordi det var det første online og konstant opdaterbare on demand-medie, der dukkede op i vore hjem. Men sådan har de unge homo conexus’er det jo næppe. Deres alder forhindrer det. Alligevel er tekst-tv voldsomt populært blandt danskerne og især de unge. Mellem 2 og 2,5 millioner danskere ser tekst-tv hver uge, 49 en halv million danskere bruger TV 2’s tekst-tv hver dag, og det er de unge, der bruger det flittigst, fordi det er convenient. Det er hurtigere at trykke 110 på et fjernsyn, der alligevel står og kører, end at skulle starte sin computer og en browser op for derefter at finde en netavis frem.

At homo conexus skulle holde op med at se tv til fordel for internettet, er også en myte, der har været fremme i nogle år. Og det er da muligt, at man kan måle sig til, at der bruges en anelse mere tid på nettet end foran fjernsynsskærmen. Men hvad de fleste undersøgelser af den slags glemmer at tage højde for, er jo netop homo conexus’ indbyggede trang til at medie-multitaske. Det er ikke enten tv eller internet – det er både-og. Fjernsynet bliver ikke slukket, fordi homo conexus sidder med laptoppen på skødet og er på nettet og samtidig sms’er med sit netværk.

Tv er også et convenient medie – alle har et stående, og det er jo bare at tænde, så kan du række ud efter, hvilken slags underholdning eller informationsstrøm du gerne vil have. Og hvis man er i tvivl om, hvorvidt tv er et medie med viralt potentiale, så behøver man bare besøge Vidmeter.com, som jeg nævnte ovenfor. Alt, der ikke er musikvideoer, filmtrailere eller brugervideoer, er taget fra tv.

Hvad med radio og gratisaviser?

Gratisaviser er både gode som social valuta (man kan tage dem med og give dem videre til andre) og som convenient medie (man får dem stukket i hånden på stationer og kan smide dem væk igen, når man når sin destination) – og de er, trods en lavere journalistisk kvalitet end betalingsaviserne, underlagt de samme ærlighedskriterier. Radio er sindssygt convenient, fordi det er muligt at lave alle mulige andre ting, mens man hører radio, hvad enten der er tale om rengøring, opvask, lektier, regnskab, eller hvad man end roder med.

Radio er convenient i forhold til multitasking, men er svært at gøre viralt – medmindre der er tale om netradio, der vinder frem i større og større grad – selv på mobiltelefonen. Så homo conexus er skam også radiolytter, og grunden til, at det stadig er den analoge radio, der har hovedparten af homo conexus i sin lytterstand, er, at det er mest convenient. Når netradio bliver lige så convenient, kan de godt slukke for de analoge frekvenser."

Morten Bay: Homo Conexus, 242 sider, Gyldendal. Udkommer i morgen.

Læs også Q&A med Morten Bay om mediernes udvikling her.