MyTravel afviser Jubii

Danmarks største rejsearrangør vil ikke deltage sammen med konkurrenterne på Jubiis relancerede rejseportal.
Ole Enggaard

Relanceringen af Jubiis rejseportal svækkes på grund af afbud fra MyTravel, der sidder på en markedsandel på cirka 32 procent.

"Vi har testet lignende partnerskaber og kan ikke se, det giver ekstra salg," siger Jan Vendelboe, MyTravels Spies-direktør.

Med rejsearrangørens manglende tilstedeværelse vil Jubiis nye rejseportal ffå sværere ved at positionere sig, men bliver blot én af flere sites, brugerne skal besøge for at få overblik over afbudsrejser. Jubii-direktør Henrik Busch respekterer afslaget, men håber at MyTravel vil fristes til deltagelse senere, når trafiktallene kommer.

MyTravels afslag til Jubii er et eksempel på et opgør om magtbalancen mellem annoncører og mediesites. Dominerende producenter som MyTravel med markante markedsandele og en solid trafik til egne websites, ønsker ikke at dele trafikken til deres produkter i samvær med konkurrenterne og går hellere sine egne veje.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også