MTV Networks øger overskud

På trods af tilbagegang i annoncesalget er det lykkedes MTV Networks at øge overskuddet.
MediaWatch

Tilbagegangen i annoncesalget har også ramt MTV Networks, skriver dagensmedia.se. Ifølge årsregnskab oplevede selskabet et beskedent fald i annoncesalget på 11 mio. svenske kroner fra 183 mio. svenske kroner (132 mio. danske kroner) i 2007 til 172 mio. svenske kroner (124 mio. danske) sidste år.

I perioden er det dog også lykkedes MTV at nedbringe udgifterne, så overskuddet af den primære drift er øget til 13,2 mio. svenske kroner (9,5 mio. danske kroner) i forhold til 6,2 mio. (4,5 mio. danske) året før. På trods af de færre reklamekroner.

MTV lancerede sidste år søsterkanalen VH1 i Danmark med blandt andre den tidligere radiovært Dan Rachlin på skærmen. Samtidig er børnekanalen Nickelodeon begyndt at sende i lokale svenske og danske udgaver.

- TGF

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også