Sommerens 10 vigtigste medienyheder

Lisbeth Knudsen blev vred, Facebook har toppet, og 100FM trues af konkurs. Få et overblik over sommerens vigtigste begivenheder her.
Per Fanefjord Laursen

Mediebranchen har ikke ligget stille i de seneste seks-syv uger på trods af sommerferien, og det har Mediawatch heller ikke.

Som en service for de læsere, der har holdt lang sommerferie uden for medie-rækkevidde, bringer MediaWatch her en oversigt med et udvalg af de vigtigste nyheder fra branchen i de seneste uger:

1. Facebook taber opbakning i Danmark
Facebook taber brugere i Danmark. Det er primært de helt unge, der søger nye veje. Se mere.

2. Lisbeth Knudsen nedtoner kamp mod Ad Blockers
Berlingske Media sænker paraderne på internettet og lukker igen læsere med de såkaldte 'adblockers' ind på koncernens hjemmesider. Se mere.

3. Dagblade: Hver fjerde annoncekrone tabt
Dagbladene mister 218 mio. kr. af den omsætning, der går gennem mediabureauer i 2009, viser prognose. Se mere.

4. Eldrup: TV 2 handlingshæmmet i fem år
TV 2's statlån, der blev godkendt i EU, lammer virksomheden, fordi lånet er accepteret på betingelse af, at TV 2 ikke produktudvikler. Se mere.

5. Vred Lisbeth K. truer JP med sagsanlæg
Lisbeth Knudsen gik i hård konfrontation med Jyllands-Posten, der skrev kritisk om Berlingske Medias økonomi, baseret på mere detaljerede oplysninger erhvervet via analytiker. Se mere.

6. DRRB: Annonceomsætningen i svag bedring
Juni måned var lidt bedre for alle mediekategorier, viser DRRB's halvårs status. Se mere.

7. Pengekassen er snart tom hos 100FM
Talpa Radios ejer John de Mol vil ikke længere finansiere 100 FM's tab, og direktør Jim Receveur leder efter en ny investor, men tiden rinder ud den 31. august. Se mere.

8. Berlingske Media klar til mikrobetaling
Lisbeth Knudsen er klar til at opkræve betaling for netindhold allerede til september, men ikke for den almindelige nyhedsstrøm. Prissætningen ligger endnu ikke fast. Se mere.

9. TV 2-ansat står bag SBS og TV3-angreb
Det kom bag på tv-markedet, at det er én ansat på TV 2, der har sat gang i Radio- og tv-nævnets nye behandling af London-kanalernes sendeforhold. Klagen kan få alvorlige konsekvenser. Se mere.

10. Canal 9 skyder fordboldfejde i gang
Med premieren i slutningen af juni på den Bonnier-ejede Canal 9 er kampen om fodboldseerne især til den danske superliga for alvor skudt i gang med superligaens sæsonstart. Canal 9 har fortsat en stor udfordring i at få løftet seertallene og sikre en penetration, der kan sikre et kommercielt afkast. Se mere.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også