Murdoch indfører brugerbetaling

Elendig økonomi fremtvinger risikabelt udspil fra den banebrydende mediemilliardær Rupert Murdoch.
Ulla Nørby

Denne artikel er bragt i samarbejde med Morgenavisen Jyllands-Posten.

Rupert Murdochs verdensomspændende imperium af medier er nu så presset økonomisk, at han er klar til at vove det risikable initiativ at indføre brugerbetaling. Det skal ske allerede i indeværende regnskabsår.

”Kvalitetsjournalistik er ikke billig,” fastslår mediemogulen over for The Guardian, til hvem han også udtaler, at når først alle hans netmedier kommer til at koste penge for læserne, vil mange andre udbydere sikkert følge efter.

Betalingen kommer til at omfatte store medier som the Sun, Times og News of the World.

Udmeldingen om den kommende betalingsordning følger umiddelbart i kølvandet på endnu et hæsligt regnskab fra Murdochs News Corporation.

Minus 17 mia. kr.
Det første halvår gav et underskud på godt 17 mia. kr. Den kommercielle indtjening er faldet, og de finansielle aktiver er blevet kraftigt nedskrevet.

I første omgang skal der opkræves penge for de såkaldte 'red-top'-nyhedssites, det vil sige sites med eksklusive historier om kendte.

”Når vi har et scoop om en kendt person, får vi astronomiske hits på sitet,” lyder det fra Rupert Murdoch.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også