100FM hægter P3 og P4 af

Midt i de mørkeste tider for Radio 100FM kan ledelsen og medarbejderne glæde sig over, at radioens gennemslagskraft i Østdanmark ikke fejler noget.
Per Fanefjord Laursen

Radio 100FM er den mest aflyttede radio i hovedstadsområdet i sidste uge med en share på 29 procent.

P3 tiltrak 27 procent , mens  P4 havde kun 18 procent i en trafikstille uge 31.  Her er markedet målt i 19-50 år - ikke de gængse 12+ eller 15-50 år.

100FMs direktør Jim Receveur, der er midt i en kritisk redningsfase for radioen, er glad, men kan ikke lade være med at kæde den betydelige lytteropbakning sammen med, at radioens fremtid tegner usikker i disse dage.

”Jeg er meget stolt over, at vi har så godt fat i lytterne. Det må betyde, at vi leverer det, som berører folk, og at vi giver dem noget, som gør, at vi bliver en del af deres hverdag. Det er også netop det, vi beskæftiger os med – nemlig lytternes hverdag, og det krydrer vi med musik, som lytterne kender. Det er styrken i vores produkt, og vi vil blive ved med at prioritere dette – hvis vi får lov,” siger han.

Radio Soft og NovaFM lå på ens niveau med en seks-procent share i hovedstadsregionen.

Kilde: Gallups Radiometer i uge 31. Shares i hovedstadsregionen, inkl Bornholm.


 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også